CV

Hvem er vi


Birgitte Antonius er uddannet pianist med hovedfag i musikformidling fra Syddansk Musikkonservatorium. Hun bruger til daglig sin tid på sang, musik, teater og musikformidlingsprojekter i alle afskygninger. Til daglig underviser hun i klaver og drama på Tønder og Billund kulturskoler, og rejser sammen med John Skou land og rige rundt med duoen Revysangens Genklang. Kulturhuse, biblioteker, Ældresagens afdelinger, Musikhuset Aarhus og senest Revymuseet på Frederiksberg er blandt de scener, som duoen har besøgt det seneste års tid. Revysangens Genklang har specialiseret sig i revyviser fra de sidste 100 års danske revyer. Netop revyviserne er Birgittes hjertebarn, hvor formidlingen af tekst og musik er det væsentlige.


John Skou er uddannet fra Syddansk musikkonservatorium og er en virkelig alsidig musiker der kommer vidt omkring. Til daglig underviser han i bas, guitar og sammenspil i Billund kulturskole samt i musik på Filskov friskole. Men derudover spiller han med til et hav af arrangementer i alle afskygninger. Med enten bas eller klaver har han spillet med til Arne Lundemanns sommercabaret, revyforfatter Leif Fabricus egne viser, har spillet med i den lille havfrue på Fredericia teater, spillet til en masse forskellige musicals og revyer rundt i landet for blot at nævne et lille fåtal af de adskillige arrangementer han har været med til. Med revysangens genklang har han sammen med Birgitte Antonius fået en drøm til at gå i opfyldelse om at give de mange flotte og vidunderlige revyviser nyt liv og fortælle revysangens spændende historie.  

John spiller klaver og er den der kæder koncerten sammen med spændende historier og anekdoter.  


© Copyright.  All Rights Reserved.